Risici i Hejls og Hejlsmindeområdet

Hejls og Hejlsminde området er generelt et fredeligt sted at opholde sig, men som alle andre steder på jorden, er der noget "farligt" inden i.

Set i forhold til landet som helhed, må det dog betegnes som ret harmløst, som det kan siges på godt jysk.

Men enkelte forhold kan det dog være godt at være opmærksom på, så man kan tage sine forholdsregler både som fastboende og som eventuel tilflytter til området.

Oversvømmelse:

De mest åbenbare og oplagte risici er oversvømmelser i afgrænsede områder af Hejls Sogn.

Risiko for oversvømmelser vil snart kunne aflæses på både huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter.

Inden et boligkøb er det derfor en god ide, at undersøge risikoen for oversvømmelse, der hvor man har tænkt at bosætte sig.

Har man allerede købt, er der måske grund til mere konkrete overvejelser.

Oversvømmelser finder sted i Danmark på baggrund af enten meget kraftig regn (skybrud), havniveaustigninger (stormflod) eller i sjældne tilfælde vandløbsstigning som følge af kraftig nedbør.

Kolding Kommune har udviklet en klimaplan, som placerer specielt Havnevejen i Hejlsminde, som særligt udsat område. Af samme grund har området fået en høj placering i investeringsplanen, men indtil disse foranstaltninger er etableret, er der måske grund til at tænke sig om, på den korte bane.

Aktuelt kan risikoområderne aflæses ved at følge linket og zoome ind på f.eks. dette Lavningskort, som viser lavninger i området:

Risikoen ved forhøjet hav niveau kan tilsvarende aflæses af dette Stormflodskort, hvor du selv kan vælge, hvor pessimistisk et hav niveau du

anser for realistisk i fremtiden:

Endelig kan man på dette Forhøjet vandstand i vandløb kort aflæse risikoen, ved en vandløbsstigning på 1 m, i de vandløb der passerer

igennem området:

Radon i Hejls sogn:

Ud over vand rangerer området i den næsthøjeste kategori på skalaen over Radon risiko med et gennemsnitligt niveau på 270 Bq/m3 imod en

middelkoncentration for landet som helhed på 59 Bq/m3. Radon er en naturligt forekommende og radioaktiv gasart, der kan trænge ind i

boliger fra undergrunden. Radon kan hverken ses, lugtes eller smages.

WHO har klassificeret Radon som et kræftfremkaldende stof i mennesker (den højeste klassifikation), på linje med tobaksrygning, røntgen,

og gammastråling. Der er stærke direkte beviser for, at langvarig udsættelse for Radon - selv ned til lave niveauer - øger risikoen for

lungekræft, og muligvis også leukæmi, der hovedsagelig rammer børn.

Sundhedsstyrelsen skønner, at Radon indholdet i cirka 350.000 danske enfamiliehus overskrider det niveau, som WHO anbefaler for at undgå

lungekræft, hvilket vil sige en koncentration der overstiger 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3). Ifølge Sundhedsstyrelsen koster Radon

hvert år omkring 300 danskere livet.

Det gælder altså om at holde radon ude af huset, hvilket myndighederne har taget hånd om i det nye Bygningsreglement 2010.

For ældre bygninger kan der træffes en række forholdsregler, som du kan læse nærmere om her.

Kriminalitet:

Kriminaliteten i Kolding Kommune ligger på landsgennemsnittet, men en generel tendens til et voldsomt fald i bl.a. indbrud og en tilsvarende

stor stigning i opklaringsprocenten.

I Hejls Hejlsminde området vil kriminaliteten overvejende være knyttet til de store sommerhusområder i Hejlsminde.

Sammenhængen med kriminalitet består i, at jo flere sommerhuse der findes, desto højere er kriminalitetsniveauet, og det vedrører såvel

kriminalitetsmulighederne, som den sociale kontrol. Mange sommerhuse øger kriminalitetsmulighederne, og så er det lettere at begå f.eks.

hærværk eller indbrud i et fritidshus område uden for sæsonen, hvor ingen overvåger området.

Den lave befolkningstæthed og tilstedeværelsen af relativt få unge mænd er modsvarende med til at holde niveauet nede.

Afstanden til en storby som Kolding skønnes også at være så tilstrækkelig stor, at storby kriminalitet kun vil have en ret begrænset indvirkning

på området.

Kriminaliteten i Hejls Sogn må derfor forventes at ligge en del under tallene for Kolding Kommune som helhed.

Nedenfor en statistik over indbrud i Kolding Kommune i perioden 2007 - 2016.

Du kan se nærmere på Bolius hjemmeside her.

Jordforurening:

Hejls og Hejlsminde området er et natur- og landbrugsområde og graden af forurening ligger derfor naturligt på et meget lavt niveau.

Den begrænsede forurening af området relaterer sig derfor også overvejende til fortidssynder, hvor området havde en begrænset industri og et

mere aktivt fiskeri miljø. Den registrerede forurening kan aflæses af dette kort.