Fuglekig
Når udenforstående hører navnene Hejls og Hejlsminde, så spørger de ofte spøgefuldt om "det ikke er derude hvor kragerne vender".
Af nedenstående fremgår, at det er der hvor kragerne og alle de andre fugle lander og hvor ørnene jager.
(Gærdesmutte rede med 3 unger - Foto: Ole Futtrup)
I Hejls Nor/Mindet, i Hejlsminde Bugt, langs kysten og i sommerhusområderne har man profiteret af, at området er en del af Natura 2000, fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt, og Ramsarområde R15 Lillebælt .
På syd-/vestsiden af Hejls Nor, ved Meng, blev der i 2013 taget endnu et spadestik i en sammenhængende sti/vej rundt om hele Hejls Nor. Læs mere om det samlede projekt ved at klikke her.
Den officielle indvielse af stien fra Åkærvej til Skovhusevej, gennem sivskoven, fandt sted i juni 2013.
Stien med bro, pontoner, boardwalk og parkeringsarealer er dermed tilgængelig for en usædvanlig naturoplevelse, gennem tidligere utilgængelig eng og sivskov. Med åbningen af stien, blev der skabt adgang til en ny gruppe fugle, som kun sjældent ses uden for sivskoven.
Ved Meng er der nu opsat et solidt, to-etages fugle observationstårn, med god udsigt til en af de mange standpladser på sydsiden af Hejls Nor. Med indvielsen af observationstårnet blev der skabt bedre indsigt i endnu en af den mange fuglestampladser som er i Hejls Nor.
(Foto: Ole Futtrup)
Den største attraktion er selvfølgelig havørnene ((Haliaeetus albicilla) , som jævnligt tager på jagt i Hejls Nor/Mindet og i Hejlsminde Bugt efter specielt havørreder men, som også indimellem tager for sig af det rige udvalg af fugle, der i øvrigt findes i området. Ørnene kan ofte observeres ud for og over eng arealet ved fugleobservationstårnet.
I 2011/12 var der 2 havørne, som i mellemtiden er blevet til 4. (læs en spændende øjenvidne beretning af Jahn Fyhn/Arbejdsgruppen for Danmarks Rovfugle)
Når man befinder sig i Hejlsminde området, i det hele taget, gør man klogt i, at kigge op i luften med jævne mellemrum, for havørnene er et hyppigt og spektakulært syn.
(Havørn - Foto: Ole Futtrup)
Billederne er fra Hejls Nor/Mindet, men generelt vil der blive brugt billeder, links og observationer overvejende fra Danmarks Fugle og Natur med angivelse af fotograf, men også talrige observationer fra Dansk Ornitologisk Forening og enkelte private er medtaget.
Om vinteren ses bl.a. flokke af bjergænder (Aythya marila) , gråænder (Anas platyrhynchos) , pibeænder (Anas penelope), troldænder (Aythya fuligula) og grågæs (Anser anser) .
I flokke træffes Sangsvane (Cygnus cygnus) , Ryler (Calidris alpina ), (Calidris alpina alpina) og (Calidris minuta) og flere andearter også Stor skallesluger (Mergus merganser) .
Også Blishøne (Fulica atra) , Blå Kærhøg (Circus cyaneus) , Canadagås (Branta canadensis) , Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago), Fiskehejre (Ardea cinerea), Lille lappedykker (Tachybaptus ruficollis).
Grågås
Om sommeren Strandskade (Haematopus ostralegus) , Lille præstekrave (Charadrius dubius) , Rødben (Tringa totanus) . De danske måger ses hele året og selv Svartbag (Larus marinus), kan nu observeres året rundt.
Langs naturstien der forbinder Hejls og Hejlsminde støder man ofte på ravn (Corvus corax) , musvåge (Buteo buteo) , tårnfalk (Falco tinnunculus), og sortkrage(Corvus corone).
Måske mulighed for Vandrefalk (Falco peregrinus) i bunden af noret, og Rørhøgen (Circus aeruginosus) har ynglet her i mange år, ligesom Spurvehøgen(Accipiter nisus) åbenbart befinder sig godt i sommerhusområdet.
Ud over ovenstående fugle er følgende observationer foretaget i området løbende over året:
Sorthalset Lappedykker (Podiceps nigricollis), Engpiber (Anthus pratensis), Fuglekonge (Regulus regulus), Gøg (Cuculus canorus), Havterne (Sterna paradisaea), Hvidklire (Tringa nebularia), Islandsk Ryle (Calidris canutus), Krumnæbbet ryle (Calidris ferruginea), Landsvale (Hirundo rustica), Lille kobbersneppe (Limosa lapponica), Mudderklire (Actitis hypoleucos), Skarv (Phalacrocorax carbo),Gravand (Tadorna tadorna), Edderfugl (Somateria mollissima), Trane (Grus grus), Sølvmåge (Larus hyperboreus x L. argentatus), Fjordterne/Havterne (Sterna hirundo/paradisaea), Isfugl (Alcedo atthis), Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus), Sjagger (Turdus pilaris), Spætmejse (Sitta europaea),Grønirisk (Carduelis chloris), Gulirisk (Serinus serinus), Nattergal (Luscinia sibilans), Sangdrossel (Turdus philomelos), Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes), Gærdesanger (Sylvia curruca), Gråkrage (Corvus cornix) , Hvinænder (Bucephala clangula), Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus), Klyde (Recurvirostra avosetta), Knopsvane (Cygnus olor), Krikand (Anas crecca), Musvåge (Buteo buteo), Pibeand (Anas penelope), og Islandsk Rødben (Tringa totanus robusta).
At fredningen har haft stor betydning fremgår af, at følgende arter er observeret gennem de seneste år, dels fordi interessen for at observere er blevet større, men formentlig også fordi der er kommet flere nye arter til.
Her nævnes i flæng Sildemåge, Solsort, Spidsand, Stor præstekrave, Stormmåge, Storspove, Stær, Taffeland, Toppet lappedykker, Vibe, Nilgås, Gråand, Nordlig træløber (Certhia familiaris familiaris), Blisgås, Bjergpibe, Fløjlsand, Grønbenet rørhøne, Gul vipstjert, Råge, Sanglærke, Skærpibe, Sortgrå ryle, Sortklire, Splitterne, Sydlig Blåhals (cyanecula), Bramgås, Brushane, Digesvale, Dværgmåge, Dværgryle, Dværgterne, Fiskeørn, Græshoppesanger, Gråstrubet lappedykker, Havørn, Hvid stork, Klippedue, Knarand, Knortegås, Kortnæbbet gås, Korttået træløber, Pibesvane, Rørdrum, Rørsanger, Rørspurv, Sandløber, Silkehale, Sivsanger, Mellemskarv (sinensis), Storskarv (carbo), Skeand, Skovskade, Skægmejse, Småspove, Sort stork, Sortterne, Stenpikker, Stenvender, Stillits, Stor Kobbersneppe, Strandhjejle, Svaleklirre, Sædgås, Tinksmed, Tornirisk, Tornsanger, Tyrkerdue, Vandrikse.
Den overvældende diversitet stiller store krav til lokalområdet, som med dette udbud af fugle har fået pålagt et særligt ansvar, ikke alene for at holde det fredelige område fredeligt, så ynglemuligheder og vækstbetingelser ikke forstyrres unødigt, men også til private og landbrugets anvendelse af sprøjtegifte, som jo i høj grad kan påvirke det foderindtag, som jo med havørnens tilstedeværelse, skal hentes i op til 25 km's afstand. Der er dog en klar forventning om at ansvaret vil blive løftet til gavn for alle.
I sommerhusområdet og langs skrænten er observeret Allike (Corvus monedula), Blåmejse (Cyanistes caeruleus), Sortmejse (Periparus ater), Bogfinke (Fringilla coelebs), Fasan (Phasianus colchicus), Gransanger (Phylloscopus collybita), Gråspurv (Passer domesticus), Skovspurv (Passer montanus),Gulspurv (Emberiza citrinella), Husskade (Pica pica), Almidelig Hvid vipstjert (Motacilla alba), Jernspurv (Prunella modularis), Musvit (Parus major), Ringdue (Columba palumbus),Sumpmejse (Poecile palustris), Rødhals (Erithacus rubecula), Dompap (Pyrrhula pyrrhula), Stor flagspætte (Dendrocopos major pinetorum) og Skovhornugle (Asio otus).
(Stor Skovhornugle Foto:Ole Futtrup)
Så hvis man er blot lidt fugleinteresseret, vil det i mange tilfælde føles som at vandre rundt i en voliere af, indimellem, ret sjældne fugle.
Vil du studere mere om de enkelte fugle kan det anbefales også at kigge i dette Fugleinfo.dk - Leksikon.