Helstaten
I 1864 blev det område, som den danske konge regerede over, kaldt Helstaten. Det bestod ud over kongeriget Danmark af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dertil kom kolonierne Grønland, Færøerne, Island og Dansk Vestindien.
Sådan havde situationen været siden 1815, hvor Danmark som følge af sin deltagelse i Napoleons-krigene på fransk side, havde måttet afstå Norge til Sverige og til gengæld fået det lille hertugdømme Lauenborg.
Historisk set er Sønderjylland hele området mellem Kongeåen i nord og Ejderen (ca. ved Rendsburg) i syd - dvs. omfattende både Nord- og Sydslesvig . I nutidigt sprogbrug svarer Sønderjylland nu kun til området Nordslesvig.
Grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig gik ved Kongeåen og Kolding Å, så på dette tidspunkt var Hejls og Hejlsminde området altså en del af hertugdømmet Slesvig.
Selvom hele området blev kaldt Helstaten, blev forskellige dele af landet regeret forskelligt, og der var sågar told på visse varer, der krydsede grænsen mellem hertugdømmerne og kongeriget. I Slesvig regerede den danske konge som enevældig hertug. I Danmark som konstitueret monark.
Det havde han været siden vedtagelsen af grundloven i 1849. Dengang havde indførelsen af folkestyret i Danmark kastet hele riget ud i en borgerkrig, hvor kongeriget til sidst havde vundet over hertugdømmerne.
Slesvig var fra gammel tid et dansk hertugdømme, hvor den gamle danske fæstning Dannevirke markerede grænsen mellem det danske og det tyske. Dannevirke forsvarede det gamle danske riges sydgrænse og spærrede for adgangen til Jylland via Hærvejen, som var den eneste adgangsvej til Jylland sydfra. Desuden sikrede voldene handelsvejene mellem Østersøen og Vesterhavet over Hedeby.
Selv i dag kan man få et udmærket indblik i dette storslåede fæstningsværk, som udgør et af Tysklands væsentligste arkæologiske områder, og som ,selv inden for de seneste år, har afsløret nye facetter af anlægget, med fundet af den enestående "port", som i mange år udgjorde den eneste indgang til Jylland:
Indtil krigen startede i 1864 var Hejls og Hejlsminde området, således overvejende dansktalende og beboet af danskere, med linjer tilbage til Danerne.