Kjær Mølle

Kjær Mølle hørte oprindeligt under hovedgården Vargårde, som i 1588 overgik til Frederik den II, og dermed Kronen.

Ved etableringen i midten af 1600 tallet, var den derfor en arvefæstemølle, hvilket indebar, at de til møllen tvangsforbundne møllegæster skulle lade deres korn formale på møllen. Det var nemlig forbundet med strafansvar at lade kornet formale andetsteds end på Kronens mølle.

I 1711 var Sjølund gård, Grønninghoved gård, Vejstruprød gård, hele Hejls sogn, inklusive præstegården, og Aller sogn gård i Skovhus således ikke alene forpligtet til at levere al korn til formaling, men også, bortset fra Præstegården, forpligtet til at deltage i specifik reparation og vedligeholdelse af møllen. En forpligtelse der først blev ophævet i 1852.

I 1857 overgik møllen til møllebyggeren Hans Dall fra Seggelund, som i 1859 får bevilling til at drive handel med høkervarer, som kaffe, te, sukker, stentøj og salg af brændevins brænderi og herfra oplever Kjær Mølle sin storhedstid.

Hovedbygningen blev bygget allerede i 1860 med kælder under hele bygningen, høje mure med store vinduer, stor frontspids og manzardtag - et præg som huset har bevaret op til i dag.

(Foto: Ole Futtrup)

I 1861 blev der bygget en mølle syd for åen og da mølleren samtidig havde jord og kunder både syd og nord for åen, skabte det en del vanskeligheder, da grænsen i 1864 blev trukket langs Kærmølle å.

Men tiden gik ikke i stå, for Hans Dall havde haft et godt samarbejde med en anden initiativrig person, nemlig Jeppe Lauridsen fra cikorietørreriet i Hejlsminde.

Disse fik i 1888 oprettet en telefonforbindelse med hinanden, så der i bogstavelig forstand blev skabt dynamik mellem de to områder.

Grænsen ved Kjær mølle . Grænsestenen , som ses ved den tyske tolder til venstre, har nr. 125.

Stedets dampmølle havde til huse i bygningen til højre .

På et tilsvarende malet kort, ses det , at vejen på den anden side af broen svinger til venstre tværs over gårdspladsen,

for at fortsætte mod nord for enden af stuehuset .

Broen blev fjernet 1958 , idet der blev opført en ny bro 25 meter længere mod vest ,

således at de vejfarende ikke længere skulle passere gårdspladsen .

Ved anmeldeposten, var der den særordning, at der kunne indføres varer som var toldpligtige .

Årsagen til dette var den at møllen havde bygninger på begge sider af grænsen , og den fik derfor en særlig tilladelse til at indføre de toldpligtige varer.

Ordningen indebar, at mølleren i en periode måtte betale skat til et kejserdømme, et kongerige, to amter, tre sogne og to politikredse.

Med Sydbanens åbning i 1912 blev alle varer fragtet pr. bane og Kær Mølle fik et "trinbræt", hvor man kunne standse toget efter behov ved at dreje på en stopskive, så man kunne læsse og losse vogne fra Møllen.

Fra Aage Emil Hansens bog : Kongeåen Told - og statsgrænse 1864 - 1920

Kjær Mølle Anmeldelsespost

lå ved vejen Vejstrup / Hejls - Aller ,

indtil den blev nedlagt den 1. april 1914 .

Der blev i stedet oprettet et grænsetoldkontrolsted ,

som blev underlagt Kolding Toldsted .

Efter Genforeningen i 1920 blev det økonomisk dårlige tider og fra 1937 opgav man det store hvedemølleri.

I 1946 igangsatte man en afvanding af mølledammen og en genopretning af åen, og med salget af møllen i 1960 var en storhedstid forbi, selvom stuehuset og avlsbygninger stadig vidner om, at her lå en af Hejls sogns største virksomheder.

(Foto: Ole Futtrup)

Syd for Kærmølle å markerer en mindesten glæden over Genforeningen i 1920.

(Foto: Ole Futtrup)

Hvis du vil læse mere om møllens specifikke udvikling, ejere og ansatte, grænsehistorier, jul på Møllen og meget, meget mere, findes der en udførlig beskrivelse i Årsskrift 1999 udgivet af Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde.