Grænsesten nr. 127

Hejls og Hejlsminde området har et etableret image som sommerhusområde og badeby, men området er meget mere end det.

Lokalrådet for Hejls og Hejlsminde Området satte sig i 2012 for at nuancere billedet, ved at fremhæve nogle af de andre kvaliteter, som området også besidder - historie, naturreservat, oplevelses- og aktivitetstilbud.

Grænsesten nr. 127 ved Slusen skal ses i den kontekst.

Danmarks Radio Kyst-til-Kyst hovedvært Anders Drud, Grænsesten nr. 127

og tidl. Lokalrådsmedlem Ole Futtrup

(med tilladelse af copyright Content Power House)

Teksten der ledsager stenen er:

"Grænsesten nr. 127 blev i 2012 bragt tilbage til sin oprindelige placering ved den gamle grænse mellem Danmark og Preussen, som et symbol på at skellet hen over Slusen efter 92 år var visket ud, og at et nyt fællesskab har udviklet sig hen over den gamle grænse.

I 1920 sikrede Hejls Sogneråd, at grænsesten nr. 127 ved Hejlsminde ikke gik tabt midt i Genforenings stemningen. De gemte derfor grænsestenen i en lade med henblik på senere at sætte den op i et anlæg ved Slusen i Hejlsminde til erindring om grænsen 1864 - 1920."

Stenen er således et symbol på at Lokalrådet for Hejls og Hejlsminde området gerne vil bidrage til at sætte fokus på lidt oversete sider af Hejls sogns historie.

I Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls og Hejlsminde findes "Grænsestenens saga" fra 1928, som handler om, hvordan man reddede nogle af de gamle grænsesten fra grænsen ved Hejls-Hejlsminde.

Heraf fremgår det, at Hejls sogneråd så sent som i 1920 pludselig fik travlt med at redde grænsesten nr. 127 fra Hejlsminde. Man gemte den i en lade med henblik på senere at sætte den op i et anlæg i Hejlsminde.

Sognerådet fik aldrig etableret anlægget, og stenen blev i stedet, omkring 1923, sat op foran den daværende Hejls Kongeå-skole, som var en grænseskole etableret for at forsvare danskheden og det danske sprog.

Elever som har gået på Hejls Skole vil erindre stenen, som i en periode også blev besøgt af turistbusser, som af Christiansfeld Turistforening blev sendt på rundtur i området, og som standsede foran stenen, så turisterne lige kunne se stenen fra bussen, hen over hækken.

Stenen blev genopmalet ca. 1980, men fik siden lov at sygne hen og forsvandt til sidst i et krat, som først blev ryddet da skolen overgik til at være Hejls NaturBiologisk Børnehave.

For nytilkomne til området var det mest en sten, som kun ved nærlæsning kunne identificeres som en grænsesten.

Det ledte hurtigt til den fejlslutning at "grænsen nok havde gået her engang", selvom det gav lidt problemer med, at forbinde stenen til Den Danske Toldstation på Toldbakken i Hejlsminde. Der har således været gode grunde til at gøre historien nærværende for tilflyttere og gæster, som nemt kunne mistolke historien, hvis de ikke lige smuttede forbi Lokalarkivets righoldige dokumentation og fik en nærmere forklaring på stenens placering.

Grænsestenens tilstand inden flytning til Slusen

(Foto: Ole Futtrup)

Udover Lokalrådets idelige hensigt om at bruge stenen til at puste liv i områdets historie, gav denne lille fejlslutning yderligere begrundelse for at rette lidt op på lokalbefolkningens egen historiske selvbevidsthed.

Lokalrådet for Hejls og Hejlsminde området og Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls - Hejlsminde har finansieret flytningen og i samarbejde med Kolding Kommunes Projekteringsafdeling i By- og Udviklingsafdelingen, samt anlægsgartner Christian Krag leveret materialer og indsats, som har gjort flytningen, renoveringen og anlæggelse af pladsen omkring stenen mulig.

(Foto: Ole Futtrup)

Med den nu oprindelige placering blev stenen i 2015 anerkendt af Kulturstyrelsen som et fredet fortidsminde, hvilket blandt andet indebærer, at stenen ikke længere må flyttes og dermed er vendt hjem for bestandigt.

Hvis du vil læse mere om historien bag grænsen, kan du klikke her.