Istiden

Sidste istid skabte dramatiske ændringer af området og naturen omkring Hejlsminde.

Selve området er formet af is, gletsjere og smeltevand i slutningen af den sidste istid også kaldet Weichsel-istiden.

I Sen Weichsel (for 29.000-11.700 år siden) blev størstedelen af landet isdækket. Den suite af gletsjerfremstød, der begyndte med Kattegat lsstrømmen, fortsatte med to større gletsjerfremststød: Hovedfremstødet og Det Ungbaltiske Isfremstød, der nåede Danmark fra Mellemsverige og senere fra Østersøområdet.

Mens gletsjerne rykkede frem gennem Sydsverige, foregik der kraftig afsmeltning i Sydnorge, samtidig med at den baltiske is rykkede frem i Polen og Nordtyskland.

Området er især formet af Lillebælts gletsjeren, der trængte frem sydfra under sidste istid.

Først var Lillebælt således "afløb" for isen under afsmeltningen i slutningen af den sidste istid, der ophørte for små 10.000 år siden.

Dernæst er den af isen og smeltevandet udgravede rende blevet et naturligt afløb for ferskvand fra Østersøen - i lighed med Storebælt og Øresund.

Hejlsminde bugt blev "afhøvlet" og gletsjerens randmoræne når ved Skamlingsbanken op i en højde af 113 m.

Under isen har smeltevandet udgravet flere tunneldale, som senere er blevet overskyllet af havet og nu udgør Kolding og Haderslev fjorde og som tilsvarende har formet Hejlsminde bugten med Hejls Nor. Det med brunt markerede område, på kortet nedenfor, er en markering af, at Hejls området har ligget rimeligt centralt i en smeltevandsdal.

Det havdækkede morænelandskab er i større eller mindre grad blevet påvirket af strøm og bølgeslag. Flere af kysterne langs Lillebælt står derfor med stejle, eroderede klinter.

Kystudligningen har sat sine spor i form af strandvolde, som har afsnøret den oprindelige tunneldal og dermed dannelsen af Hejls Nor, Mindet.

På billedet fremgår det af en lille blå streg i bunden af Hejls Nor, at en randmoræne har dannet skel mellem hav og land og afsnøret den oprindelige tunneldal.