Windsurfing, SUP (Stand Up Paddle)

Vidste du at Hejlsminde er et rigtig velegnet sted at lære windsurfing fra bunden.

Lillebælt er en overset perle for windsurfere. Der er altid et godt spot inden for rækkevidde, lige meget hvilken vej vinden blæser, og generelt er forholdene for langdistancerace gode.

Den lave vanddybde på 40- 50 cm langt ud i bugten, 1 - 1,5 m de første 2-400 m generelt fra kystlinjen, og den sandede strandbund, er ideel og skåner fødder og ben fra ubehagelige overraskelser, hvis man en enkelt gang (eller ofte) må forlade brættet for at starte forfra igen.

Så der er muligheder for, at selv de yngste kan prøve tingene af og få balancen ind under huden.

(Foto: Ole Futtrup)

Windsurfing er en sport, fuld af fart.

Vindsurfing ved Hejlsminde

Den bedste måde at lære windsurfing på er at melde sig ind i én af Dansk Sejlunions mange surf- eller sejlklubber med tilbud om windsurfing. I Dansk Sejlunion er der mange klubber, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med windsurfing.

Kysten har smukke og interessante kulisser til SUP-udflugter, om man nu tager den alene eller i en booket udflugt med guide – så vil oplevelsen give dig og din familie utrolige sjove og spændene ferieminder. Fordi kysten nogle steder kun er tilgængelig fra vandet, kan man virkelig få en unik oplevelse ud af at tage sig en SUP-tur langs kysten. Mange steder vokser skovene helt ned til stranden – og dette finder man ikke mange steder i verden.

Aktuelt er SUP lagt ind under Hejlsminde Vandsports klub.

Britt Dunkerbeck, en af verdens, gennem tiderne, bedste kvindelige windsurfere med 17 verdensmesterskaber på CV'et, bor i Hejls området og har velvilligt stillet sin ekspertise og erfaring til rådighed for rigtig mange windsurfere igennem tiderne, så det er ikke så mærkeligt, at det har smittet af på de lokale windsurfere og trænere, som benytter området.

World Sailing Speed Record Council kan opliste følgende topresultater for Britt Dunkerbeck:

500 Metre Records:

World Speed Records:

1986 Windsurfer Britt Dunkerbeck ESP 33.77 kts

10m2 - Women:

1986 Windsurfer Britt Dunkerbeck ESP 33.77 kts

Nautical Mile Records :

Women:

July 2003 Windsurfer Britt Dunkerbeck AND 23.84 kts Aringa, Grand Canaria

Dunkerbeck Windsurfing og SUP-center har stået bag adskillige Windsurfing regattas i Hejlsminde. Desværre har centeret indstillet sin aktivitet i Hejlsminde, så billeder og videoer, vil kun være til inspiration.

Her klip fra en regatta i 2016:

og et indslag i TV Syd om samme.

og en privat video, som tilsvarende giver indtryk af hvorfor netop farvandet ved Hejlsminde er så godt et område at dyrke til alle typer vandsport: