Hejlsminde, Hejls Nor og "Mindet"

Navnet Hejlsminde kan formentlig stykkes sammen af følgende historiske oprindelser:

1649 - Heilsminde, af sognenavnet Hejls, 1231 - Hæghærls 'hejrehals' og minde 'udmunding'.

Udlægningen af "minde" som en udmunding kolliderer lidt med fagbegreber som definerer, at et "nor" er udtryk for en sø med udløb til havet og et "minde" er en afsnøring af et farvand, som oprindeligt var hav, og som nu udgør en sø uden direkte forbindelse til havet.

Hejls Nor er den officielle stedbetegnelse, for det ofte brugte Mindet og Hejlsminde Nor.

Historien giver formentligt forklaringen på hvorfor kombinationen Hejlsminde Nor og Mindet har overlevet i folkemunde, for det har alt sammen i løbet af historien været udlægninger med nær tilknytning til Hejlsminde.

I slutningen af 1500-tallet lod kong Frederik den II lave en dæmning foran fjorden ind mod noret og lod opføre to sluser med en vej henover således, at der var vejforbindelse fra Hejls til Meng.

Vandet i noret blev derved ferskt, så kongen her kunne opdrætte ferskvandsfisk til fortæring ved hoffet på Haderslevhus og Koldinghus. Kolding Kommunes første inddæmning var Hertug Hans den yngres afsnøring af Hejls Nor omkring 1600.

I 1600-tallet blev dæmningen ødelagt af svenskerne.

Vejen og broerne hen over sluserne hed Søndermanns bro, efter en herredsfoged i Tyrstup Herred, som havde embedsbolig på Vargaarde i slutningen af 1600-tallet. Ved slusen lå et lille opsynshus.

Ved slusernes ødelæggelse, efter en voldsom storm i 1706, der lavede et hul i dæmningen, blev der åbent ind til Noret, hvis vand nu blev brakt, halvt fersk, halvt saltvand. I Hejls Nor udmunder nemlig Kær Mølleå og Aller Å, som længere opstrøms kaldes Taps Å, og disse tilløb var med til at dæmme op for det rene saltvand. Hvis man skulle fra Hejlsminde til Meng, måtte man nu sejle over eller køre hele vejen via Hejls over Kær Mølle og Aller til Stubbom og Meng.

Indtil 1843 boede der ingen ved slusehullet i Hejlsminde, men i 1843 blev det første hus, kaldet "æ Saltmai", bygget. Fra dette tidspunkt bredte bebyggelsen Hejlsminde sig frem. Man udskibede tegl og korn, drev fiskeri og havde kro på begge sider af udløbet fra Hejls Nor, Mindet.

I 1850-erne blev stedet en vigtig udskibningshavn for korn med en række skippere, der fungerede som korneksportører, og købmand Burcharth fra Assens byggede et stort pakhus på stedet. Her var også en slags købmandsudsalg. Stedet voksede hurtigt og her boede skippere, fiskere og teglværksarbejdere. Disse arbejdede ved et af de tre teglværker, der lå tæt på Hejlsminde, nemlig Teglgårdens teglværk, Elkærs teglværk og Strandgårdens teglværk.

På et kort fra 1928 - 1940 er den gamle udskibningsbro syd for slusen stadig aftegnet:

Krigen i 1864 gjorde Hejlsminde til grænseby. Grænsen gik gennem slusehullet og midt gennem Noret, op langs Kær Mølle å til Kær Mølle og videre mellem Aller og Vejstrup sogne. Det betød ny tilvækst til stedet, idet der kom grænsegendarmer og toldsted på begge sider af grænsen.

Stormfloden i 1872 ødelagde ni huse nord for og fire syd for mundingen. 65 mennesker blev husvilde.

Bedre blev det ikke, da landbrugskrisen i 1870erne ødelagde korneksporten. Men stedet kom på fode igen, med støtte udefra og lokalt. Ikke mindst Jeppe Lauridsen skabte med et cikorietørreri, handel, kalkbrænding og med køb af et teglværk, fornyet liv og omsætning.

Grænsen betød, at de skippere, der hørte hjemme i Hejlsminde, hørte til enten på den danske side eller på den tyske side. I 1907 var der 16 skibe og skippere nord for grænsen og 3 syd for grænsen.

I 1911 kom Sydbanen fra Kolding til Hejlsminde og muliggjorde stedets udbygning som feriested og turistområde. Jeppe Lauridsen, der var Hejlsmindes matador fra 1883 – 1923 og som ejede pakhuset, det senere Hejlsminde Tørreri, byggede Hejlsminde Badehotel i 1912. Hermed var Hejsminde blevet et yndet turistmål.

Genforeningen i 1920 samlede atter det delte Hejlsminde, hvilket blev understreget af, at der i 1923 igen kom en bro over slusehullet, en fast landforbindelse sydpå til Christiansfeld og Haderslev. Broen indviedes af Christian d. X. Denne bro erstattedes af en ny i 1973.

Havnen og fiskeriet mistede sin betydning efter 1. verdenskrig, men endnu i 1930-erne var 5 skibe hjemmehørende i Hejlsminde foruden fiskerkutterne.

Der var en sejlrute mellem Hejlsminde og Assens via Brandsø og Bogø med to daglige afgange. Den sidste færge Turisten blev minesprængt i i 1946.