Nørre Tyrstrup Herred

Tyrstrup herred var et herred i den nordøstlige del af Haderslev Amt, omgivet af Kolding Fjord, Lillebælt, Haderslev og Gram Herreder. Herrederne (en mindre retskreds) nævnes første gang i 1000-tallet, men de kan være langt ældre.

I Kong Valdemars Jordebog (fra 1231 er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning), hed Tyrstrup herred Thyurstrophæreth, og i middelalderen (500-1500) hørte det under Barvidsyssel.

Hertug Hans den Ældre, var den næstældste søn af kong Frederik 1.

Hertug Hans den Ældre

Ved Frederik 1.s død i 1533 blev Hertug Hans den Ældre sammen med sine brødre hyldet som hertug af Slesvig og Holsten.

I 1544 delte brødrene efter Frederik 1. hertugdømmerne mellem sig. Hans fik størstedelen af Nordslesvig (senere Sønderjylland) og var hertug i de haderslevske dele af Slesvig og Holsten med Haderslev, som hovedresidens fra 1544 til 1580. Slesvig og Holsten var gennem århundreder hertugdømmer og udgjorde som sådanne dele af det danske monarki. (Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over).

Vi kan se reminiscenser af Hertug Hans den Ældres retsudøvelse i et anlæg på Kær Møllevej, mellem Kobberstedvej og Allervej, hvortil Hertug Hans flyttede Tyrstrup Herreds Tingstokke i 1562. Et tingsted som bestod helt frem til krigen i 1864:

(Foto: Ole Futtrup)

Herredstinget stod under et landsting (henholdsvis i Viborg, Odense og Ringsted), der atter stod under kongens retterting.

Herredstinget blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandeler og aftaler m.v.

Kongens repræsentant, herredsfogeden, var øverste dommer ved herredstinget. Foruden herredsfogden indgik 15 tingmænd (tingsvidner eller tinghørere, også kaldet kaldet stokkemænd) udpeget blandt bønder i herredets landsbyer, i den domsmyndighed, der afsagde dommene. Dommen afsagdes af herredsfogden, mens tingsvidnerne dels kunne virke som meddomsmænd, dels – og fortrinsvis – skulle bevidne, at retssagen og domsafsigelsen var sket efter loven.Hejls Sogn har sin egen plads på tingstedet, sammen med 14 øvrige sogne.

Omkring Reformationen i Danmark (1500 - 1700) var hekse- og trolddomsforfølgelse meget udbredt i Danmark. Hekseprocesserne var en mulighed for at fjerne en rival eller person i landsbyen, man ikke brød sig om. Et ud-bredt fænomen var det, at hele landsbyer kunne gå sammen og udpege en bestemt person i landsbyen som heks eller i ledtog med Djævelen. Det kunne være en fattig, ensom enke eller byens kloge kone, der i en krisesituation kunne få skylden for døde husdyr, sygdom eller dødsfald i familien. Ofte var sagerne længe undervejs, da den mistænkte heks over en årrække kunne få et dårligt rygte, enten pga. af sin opførsel eller fordi naboer begyndte at tolke begivenheder fra fortiden som bevis på trolddom.

Også Hejls har sin helt egen historie fra den tid: " Henne i Hejls ved Lillebælt svor Hejlsgaardsmanden Arrebjærg Skov fra Manden paa Grønninghoved og raabte efter sin Død til Konen: »Gyg, giv Arrebjærg tilbage«. Hun svarede dertil, at før hun mistede Arrebjærg, skulde syv Sjæle lide i Helvede, baade hun og Manden og deres fem Børn. Saavidt hævdede hun den Arv hun havde til Børnene. Men det spøger ved Arrebjærg, to Ravne sidder ved Stenten og to Harer ved Ledet." Så vidt vides er der dog ikke nedfældet nogen historier om hvem der fremmanede dette ondsindede rygte, ligesom der ikke er kendte historier om hekseafbrændinger i Hejls.

Da Hertug Hans døde uden arvinger i 1580, blev hans andel af hertugdømmerne fordelt mellem hans to medhertuger, Frederik 2. og Adolf. Frederik 2. overtog Haderslev og Tørning amter samt Rømø og broderen, hertug Adolf, der overtog Tønder amt, Femern samt de øvrige Vesterhavsøer, og det var på den baggrund at Frederiks 2. fik en relation til Hejls Sogn, og specielt Vargaarde, som omtalt andre steder på hjemmesiderne.

Frederiks 2.

Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers,

Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst

Efter krigen i 1864 blev det oprindelige Tyrstrup Herred delt, og de sydlige sogne – Sønder Tyrstrup Herred, blev afstået, mens de nordlige Nørre Tyrstrup Herred kom under Vejle Amt.

Tyrstrup Herred blev derfor delt i to: