Hejls Kro
Bygningen blev rejst omkring 1880 af købmand Christian Hansen.
I bygningen var der købmandshandel og handel med grovvarer til landbruget. De opbevaredes i den bygning mellem kroen og Hejls smedje, som nu er nedrevet.
Desuden var der kro med stor sal bagud til fester og sammenkomster.
Der var også trikotagehandel og i sidebygningen hen mod Overbyvej var der frisørsalon.
Bygningen fungerede som Kro frem til 2003, men er siden overgået til privat beboelse og pizzeria.
Vargaardevej 1