Bronzealder

Helt

Nationalmuseets 1. afdeling

En overpløjet bronzealdehøj i Hejls sogn syd

for Kolding, opført i to tempi.

Blandt den yngste højs randsten en helleristningssten

med skåltegn og menneskefigurer. Under oprindelig markflade under den ældste

høj, men uden forbindelse med den, en mandslang, stensat grav. På markfladen

en skeletgrav hørende til den ældste høj. I yngste høj en urnegrav. På overfladen

af ældste høj en bålplads med knogler og lerkar. Jernalder.

Fundsteder med beskrivelse:

http://www.bricksite.com/User_files/77e2a6aff2e2eee0187e2d63962fb029.pdf

Skalk

http://www.skalk.dk/register/VisSkalkArtikel.asp?Tidsalder=0&Emne=0&EmneTekst=&Sted=&Aar=0&Nr=0

Skåltegnet, det mest udbredte helleristnings-tegn, er en skålformet fordybning, - hugget eller slebet ind i stenen. Det kan af og til være omsluttet af en cirkel og findes i mange størrelser. Det største herhjemme har en diameter på ca. 15 cm, men i almindelighed er diameteren 2-4 cm. De ældste danske skåltegn er dateret til tidlig tragtbægerkultur (3900 f.Kr.), men de fleste er nok fra slutningen af stenalderen og fra bronzealderen. Ialt kendes skåltegnet herhjemme fra omkring 1000 lokaliteter.

Et af Danmarks største skåltegn. Kuglepennens spids markerer bunden af skåltegnet, som er omkring 15 cm i diameter. Skåltegnet findes i Vendsyssel på en sten fra en ødelagt dysse.

338. Bygehjerg

Boplads

Vejanlæg Førrom./rom.

sb. 98. Der fandtes en del bopladskeramik i spredte gruber og stolpehuller.

HAM 2349

17.07.02 Hejls

Bebyggelse - Førromersk jernalder

Grube - Førromersk jernalder

Bebyggelse - Romersk jernalder

Grube - Romersk jernalder

At skåltegnet må opfattes som et kvindeligt kønstegn synes at fremgå af forskellige helleristninger. Det ses således på helleristningen ved Rished i Bohuslån under en kvindefigur, der står ved siden af en fallisk mandsfigur, begge med oprakte arme og spredte fingre. Da skålgruber ellers ikke forekommer, kan placeringen ikke være tilfældig. Samme anbringelse har gruber under kvindefigurer på sten fra Engelstrup og Hejls. Kvinden ved solbilledet på Aspeberget i Bohuslån står på et karakteristisk skåltegn og det ses mellem benene på en kvindefigur på Fossumristningen. På Aspeberg-ristningen er det placeret under haleroden på de fire store køer, billeder der har givet anledning til tydningen af skålgruben som gødning, der kan tænkes som frugtbarhedssymbol

med skåltegn alligevel har været brugt til ofringer af lignende art i forbindelse med den kult, der er knyttet til dem. Det er nemlig et karakteristisk træk for de større danske skålsten, at en enkelt eller flere, som oftest centralt placerede skålgruber, er betydeligt større og dybere end de øvrige, således at de virkelig fremtræder som ,,offerskåle". De kan være op til en halv snes cm i tværmål og halvt så dybe, hvorved de kommer til at ligne jernalderens mortersten og har måske også været anvendt sådan.

Helt tilbage i ældste bronzealder har der været bebyggelser i Hejlsminde området og Hejls Sogn.

I 1975 blev der foretaget en udgravning af hustomt under Sejlshøj ved Trappendal:

vest for Rovtsvej 5, Hejlsminde, 6094 Hejls

bebyggelser