Vargaarde

Hejls sogn bestod af ejerlavene Hejls og Vargaarde.

Ifølge annalerne har Vargaarde formentligt været en "røverborg".

Antagelsen begrundes i, at der ikke var nogen pointe i, at placere en gård så afsides og på så magre jorder.

For en vikingehøvding ville det derimod give god mening, at placere en gård langt fra naboer, tæt på havet, og med mulighed for korte togter til Fyn og småøerne i Lillebælt.

Om antagelsen helt kan holde, står hen i det uvisse, men det er givet, at den nuværende gård er bygget på samme sted, som tidligere gårde, langt tilbage i tiden.

Tilsvarende understøttes historien af at man i 1975, ved det nærliggende Trappendal, udgravede en høj fra ældre bronzealder dvs. 1200 f. Kr, som til arkæologernes store overraskelse var anlagt over tomten af et langhus også fra ældre bronzealder. At der har været liv i området er således utvivlsomt.

Lidt mere håndfast er den dokumenterede historie fra middelalderen og frem:

Krongodset Vargaarde lå mod øst, ude ved Lillebælt, og var i middelalderen et adelsgods,en såkaldt Hovedgård, der i 1400-tallet tilhørte slægten Breide, men i 1574 døde den sidste herremand Joakim Breide (begravet på Hejls Kirkegård) og blev en del af slægten Emmiksens kompleks af herregårde, der bl.a. omfattede Refsø, Tågerup, Brenore og Tyrstrupgård.

En herregård, eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for, hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af en hovedgård, med eller uden ladegård og fæstegårde, betegnes som et gods.

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen (1050-1536) kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.

Den gamle gårds senmiddelalderlige voldsted ligger stadig syd for gården. Et herregårdsanlæg, som Vargaarde, var dog ikke bygget til forsvar, men mere for at vise omverdenen, at her boede en herremand.

I 1588 blev Vargaarde afhændet til Frederik den Anden, som krongods (forpagter gods under kronen), og matrikuleret for sig selv.

Frederik 2. - Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers,

Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst

Helt tilbage fra 1600-tallet hørte Kær Mølle, som var sognets vandmølle, under Vargaarde Krongods. Oprindeligt lå Vargaarde Mølle ved Hejls Bæk, Suderåen på Mølledamsjordene, som er engene nedenfor Hejls Kirke mod sydøst.

Midt i 1600 tallet blev møllen flyttet ud i kæret, måske på grund af vandmangel i Suderåen.

Inde fra bakkerne i Fiskebækskær løb tilstrækkeligt vand ud i Kjær Mølleåen, hvilket derfor efterhånden førte frem til navnet Kjær Mølle.

Vargaarde

Vargaarde findes på adressen: Vargårdevej 80,6094 Hejls

Frem til 1787 hørte Kær Mølle under Vargaarde krongods.

I 1787 kom den forordning, som gjorde op med de kongelige fæstebønders vilkår, og banede vejen for de menneskerettigheder, der i flere hundrede år var trådt under fode.

Forordningen indeholdt bestemmelser om forholdet imellem godsejer og fæstebonde og satte grænser for al vilkårlighed. Dermed forsvandt træhesten, halsjernet og hundehullet fra herregårdene, da disse redskaber ikke mere kunne anvendes mod bønderne uden lov og dom.

Samtidig åbnede forordningen for at fæstegårdene, som oftest lå samlet i klynger med spredte jordlodder hele vejen rundt om bebyggelserne, kunne blive frigjort fra dette tvungne fællesskab.

Stavnsbåndet, som bandt bønderne, fra deres fjerde til deres fyrretyvende år, og som fastholdt dem fattige, uoplyste og underkuede, herskede frem til 1788, hvor Stavnsbåndet blev ophævet.

Efter udskiftningen i 1787 og gårdenes delvise udflytning, blev Vargårde bebyggelsen spredt ud over hele sognet, idet bebyggelserne Kalvehøj, Trappendal, Vargaarde Søndermark kom til efter Vargaardes udparcelering i 1791-92, hvor gårdens status som krongods ophørte.

Skovene Kattegal og Kalvehøj blev taget fra gården og underlaget Haderslev Amts forstvæsen.

Vargaarde er, med sit pragtfulde toetages stuehus, et godt eksempel på den enkle senklassicismes byggestil, som kom til at præge de store gårde fra 1830'erne og frem til 1864.

Strandgården ligger på adressenI 1868 blev der yderligere udstykket 20 tdr. land jord, med teglværk, som kom til at udgøre den nuværende Strandgården:

(Foto: Ole Futtrup)

Strandgården findes på adressen: Trappendalvej 69,6094 Hejls

Se yderligere billeder og læs mere om Vargaarde 's historie her.