Lillebælt

Foto:Visitmiddelfart

Længere tids vestenvind i Nordsøen vil presse så meget vand ind gennem Skagerrak og Kattegat, at der vil opstå en reel højdeforskel mellem nord og syd. Denne højdeforskel sætter gang i en sydgående strøm, som presser saltvand ned gennem Bælterne.

Dagligt bremses vandstrømmen af den tidevandsbølge, som fra Nordsøen breder sig ind gennem de danske farvande.

Tidevandet skifter to gange i døgnet, og typisk når tidevandsbølgen ned til Lillebælt med en tidsforskydning - forsinkelse - på godt 12 timer i forhold til månens kulmination.

Tidevandets styrke - forskellen mellem højvande og lavvande - mindskes på vej ned gennem de danske farvande, men er alligevel medvirkende til henholdsvis at svække og forstærke vandgennemstrømningen i Lillebælt.

Vandstanden i Lillebælt kan derfor svinge uhyre meget afhængig af vejr og vind. Men netto er vandstrømmen i Lillebælt naturligvis nordgående, da det ferske vand fra Østersøens mange tilløb jo til slut skal ud gennem Bælterne - ud i først Kattegat, siden Skagerrak.

Store vanddybder

Vanddybden i Lillebælt er meget svingende og byder på de største vanddybder i de indre danske farvande samt den stærkeste strøm.

I den nordligste og smalleste del af Lillebælt kan man således finde vanddybder på over 80 meter, hvilket er aldeles unikt i Danmark. Lillebælts tærskel dybde er omkring 20 meter og findes syd for Fænø, hvor Lillebælt atter breder sig ud, som f.eks. ved Hejlsminde.

Stærk strøm

Storebælt, som med små 17 km på sit smalleste sted er mere end 25 gange bredere end Lillebælt i Snævringen, transporterer mindre end 10 gange så meget vand som Lillebælt.

Alt i alt må vandet løbe mere end dobbelt så hurtigt gennem Lillebælt end gennem Storebælt. Det gør farvandet til noget ganske særligt på Danmarkskortet.

Da de store vandmasser i Lillebælt skal gennem et ganske smalt sund, betinger det som nævnt en meget stærk strøm. Denne strøm sørger igen for, at store dele af bunden holdes fri for løst materiale, der ellers ville bundfældes. Dette gælder naturligvis primært i hoved renden, mens der i siderne og på steder med strøm læ kan aflejres både sand og silt.

(Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm. Materialet er så finkornet, at man kun lige med nød og næppe kan føle partiklerne ved at gnide lidt af silten mellem fingrene. Silt er et besværligt stof at have med at gøre. Hvis en siltrig jord behandles som sandjord (forårspløjning), klumper den og bliver stenhård, men hvis man behandler den som lerjord (efterårspløjning), så bliver den til pulver og fyger i forårstiden.)

Fænomener som tydeligt gør sig gældende netop i Hejlsminde.

Store dele af bunden i Lillebælt består derfor af plastisk ler, som dog sine steder er blandet op med større eller mindre mængder sand.

Flora og fauna

De store vanddybder, den hårde bund og den stærke strøm betinger tilsammen en flora og fauna, som ikke findes andre steder i de indre danske farvande - endda på steder, som ligger meget tæt på land, og som derfor er let tilgængelige for forskellige former for såvel kommerciel som rekreativ brug.

Dette gælder ikke mindst dykning og lystfiskeri, som begge kan dyrkes i Lillebælt under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold, da afstanden til land er minimal og bølgerne i reglen moderate. Igen et unikt forhold ved netop Lillebælt.


Der er ingen tvivl om, at det de seneste år været svært at fange torsk og fladfisk, de bundlevende fisk. I den sydlige del af Lillebælt har der været et stort iltsvind, som det også har været i tidligere år. Det er sjældent, at der er iltsvind i Naturpark Lillebælt pga. den megen strøm og opblanding af vandet. Det vides ikke præcis om iltsvindet i den sydlige del af Lillebælt kan være årsagen til de få torsk og fladfisk. Det er helt klart det, fiskerne oplever i hele Lillebælt for disse bundfisk. Måske er det iltsvind, måske er det havtemperatur stigningerne, der er årsagen? Og hvorfor er der så mange krabber?

Den store vandudskiftning i Lillebælt giver dyr og planter let adgang til store mængder næringssalte - grundlaget for alt liv i første led af diverse fødekæder. Da næringssaltene i Lillebælt ikke blot transporteres ud gennem bæltet - ensrettet nordpå mod Kattegat - men i stedet sluses frem og tilbage flere gange, inden de når så vidt, er tilgængeligheden af næringssaltene markant større.

Den lette tilgængelighed af næringssaltene danner derfor i Lillebælt grundlag for opbygning af en veludviklet flora og fauna på bæltets bund. En flora og fauna, som er specielt tilpasset de rådende forhold - den hårde bund og den stærke strøm med mange fødeemner.

Ikke mindst de farvestrålende søanemoner kan i netop Lillebælt opnå en størrelse og udbredelse, der er unik, og som derfor lokker sportsdykkere til langvejs fra. Søanemonerne lever af mikroskopiske dyr, som de filtrerer fra vandstrømmen med deres lange fangarme. Forstyrres de, trækkes armene straks ind igen.

Kilde: Dansk Videnscenter for Sportsfiskeri.

Østersøen har i dag mere end 60 større, ferske tilløb.

Det er vandet fra disse større vandsystemer, samt et utal af mindre vandløb, som konstant sluses ud gennem de indre danske farvande - bl.a. gennem Lillebælt.

Trods en bredde på mindre end 1 km, hvor bæltet er smallest - i Snævringen - transporteres der årligt 40 milliarder m3 ferskvand fra Østersøen og op gennem Lillebælt.

På konstruktionen af Den Gamle Lillebæltsbro kan du nu gå Bridgewalking (brovandring), så hvis du vil se det hele for oven, kan du se nærmere på Visit Middelfarts hjemmeside. Ønsker at blive ved jorden, kan du læse yderligere om Lillebælt nedenfor.