Jægerstenalderen
Jægerstenalderen i Danmark omfatter tidsmæssigt både Ældste stenalder og Ældre stenalder.
Jægerstenalder i Danmark spænder ca. over 12.800 f.Kr. - 3.900 f.Kr.
I Ældste stenalder var Danmark stadig i den sidste del af Weichsel-istiden - den senglaciale fase.
Klimaet i stenalderen var anderledes end i dag, og skiftede omkring 8.500 f. Kr. fra tundra med rensdyr, til varmere vejr hvor urokse, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, og forskellige rovdyr som bjørn, vildkat og los trivedes.
I løbet af de næste ca. 4000 år bredte urskoven sig langsomt. Det var især fyrre- og hasseltræer, men der var også andre træer som lind, elm og birk.
Danmark var nærmest ét sammenhængende land og ikke en masse øer:
I kølvandet på dyrene, fulgte jægerne.
I Jægerstenalderen ernærede mennesket sig ved jagt, fiskeri og indsamling af bær og frugter. De var derfor ikke bosat et bestemt sted, men fulgte byttedyrenes vandringer og årstiderne.
Navnet Jægerstenalderen er lavet for at markere de økonomisk-sociale forhold, som dannede grundlaget for den tilværelse, som datidens mennesker havde skabt sig.
Betegnelsen jæger-stenalder markerer modsætning til senere tiders landbrugs-orienterede kulturer.
Rensdyrjægerkulturerne antages at have haft en livsform der minder om nutidige rensdyrjægere - med faste vinterbopladser syd for Danmark, men rejsende med "telte" om sommeren, for at kunne følge rensdyrflokkene.
Rekonstrueret stenalder-boplads fra Ertebøllekulturen
Senere kulturer antages at have været mere bofaste - men dog stadig meget mobile; dels kender man ikke rigtigt spor af bygninger fra perioden, dels havde skovjæger kulturerne formentlig også behov for at kunne flytte bopladserne når klimaet og dermed vegetationen og byttedyrenes placering ændrede sig.
Alligevel ser man i perioden en tendens mod stadig mere omfattende bopladser, hvilket man har tolket som større bofasthed.
Og Hejls Sogn har været været en integreret del af denne udvikling.
Det kan konstateres at Hejls og Hejlsminde området meget tidligt har været befolket, selvom istidens tilbagevenden i Weichel tiden har slettet mange spor. Med nogle godt 14.000 år gamle fund fra Sønderjylland er der til gengæld ingen tvivl. De er stensikre beviser på, at Danmark dengang var beboet af mennesker. Fra lidt senere i den ældre stenalder kendes også de ældste danske skeletrester, der er cirka 10.000 år gamle.
At Hejls området har været med på udviklingen fra dens meget tidlige start kan udledes af 20 enkeltfund, hvoraf den ældste foreløbigt er tidsfæstet til perioden 250.000 - 3.951 f.kr. Når tidsspændet er så stort skyldes det, at fundstederne endnu ikke er fuldt gravet ud og/eller at man endnu ikke foretaget en præcis datering, ud over med sikkerhed at kunne konstatere, at der er fund fra Ældre og Yngre Stenalder og at alle fundene i hvert fald før 3.951 f.kr.
Enkeltfund, gjort i Grønninghoved Strandskov (Hejls Sogn), fra Stenalderen (dateret 12800 - 9001 f.Kr.). Nogle af disse fund kan muligvis henføres til palæolitikum. Palæolitikum er fra den ældste stenalder for over ca. 200.000 år siden, og fundene må således stamme fra en af mellemistiderne (sandsynligvis den sidste).
Det er lidt svimlende, at forestille sig, hvis der levede mennesker i Hejlsminde for over 200.000 år siden
I Lillebælt nord for Kalvehæj Skov har man fundet en submaritim stenalderboplads, med dyreben (dateret 12800 -
1701 f.Kr.). Dette fund giver rigtig god mening, når Lillebælt, som nævnt ovenfor, snarere kunne betegnes som et landområde med en flod, end som et bælt. Også de mange fund af fortidige flintestykker, der jævnligt iagttages på strandene ved Hejlsminde, indikerer at stenalderfolk har boet på eller ud for Hejlsmindes nuværende østkyst. De fleste af disse fund stammer dog fra Bondestenalderen, hvilket tyder på at selv gamle bopladser er blevet opretholdt under havstigningerne, som strakte sig over en længere periode.
Teorien om eksistensen af et formodet voldsted ved Slusebakken, på sydsiden af Hejls Nor er nu med større sikkerhed blevet afvist, efter udgravninger. Til gengæld fremkom en kogestensgrube og er par gruber med jernalderkeramik, hvilket ihvertfald bekræfter aktivitet i Hejlsmindeområdet på et senere tidspunkt.