Det Tyske Toldsted

Hejlsminde Nebenzollamt II

lå ved indsejlingen til Hejlsminde, syd for den nuværende sluse, og blev oprettet den 1. december 1895, og underlagt Haupzollamtet i Haderslev.

Nebenzollamt II var først beliggende i huset til venstre, men blev senere flyttet til det større hus til højre, formentligt for at kunne håndtere de mange opgaver, der kun voksede igennem årene.

Billedet nedenfor er fra 1897, og som det fremgår, stod grænsepælen mellem de to huse, men senere blev den flyttet hen for enden af det større hus (senest år 1900), for at markere at her sluttede Tyskland. Selve grænsen gik dog midt igennem vandløbet ind til Hejls Nor.

Husene er i dag indrettet til henholdsvis privat beboelse og ferielejligheder, men stadig med tydeligt bevarede karakteristika til den oprindelige byggestil.

Husene er beliggende på Hejlsmindebakken 29 og 31-33 i Hejlsminde