Ålefiskeri

Fiskehytterne langs med Hejls Nor er reminiscenser fra en tid hvor der blev drevet intensivt ålefiskeri i Mindet. Hytterne blev brugt til at opbevare bl.a. Ålejern og andet grej, som kunne tages med ud i de små joller. Som det fremgår af antallet af hytter var der rimeligt mange mennesker involveret i lige bestemt den form for fangst.

"Ved Hejlsminde var der to brødre Borch, som drev bundgarnsfiskeri op til de mange kystfiskere fra Frydenborg.

Det må have været et par dygtige fiskere eller et godt fiskevand på deres kanter, for til trods for, at de fiskede med meget små grejer, havde de et virkelig godt fiskeri.

Så godt, at åleopkøberne fortalte, at engang de hentede ål hos brødrene Borch, råbte de til opkøberne: ”Bare fyld spandene, her skal ikke vejes”.

En garnhandler blev en gang ringet op af brødrene mellem jul og nytår. De spurgte, om han kunne levere en større sending garn med det samme.

Da det var noget besværligt for repræsentanten at levere den store ordre på grund af julelukning, spurgte han, om det ikke kunne vente til efter nytår. Det kunne der ikke være tale om, så han fik ordren leveret til dem.

Da han spurgte, om de ikke kunne vente med betalingen til efter nytår, blev der protesteret højlydt, så repræsentanten måtte afregne med det samme. Det undrede ham, men da den ene bror lukkede en kold kakkelovn op og tog nogle bundter penge ud af den og betalte, forstod repræsentanten, hvorfor det havde hastet så meget med leveringen.

Det var virkelig mange penge at ligge inde med, så fiskerne havde været uden varme julen over for at have et godt gemmested til pengene."

Læs mere om ålefiskernes og fiskernes historie i Lillebælt :

Sakset fra rapport udarbejdet af Museumsinspektør Ole Mortensen Langelands Museum

For en ordens skyld, skal det lige understreges at ålefiskeri med ålejern/stang nu er forbudt (se henvisning senere i artiklen), og det er måske også begrundelsen for at hytterne nu stille og roligt er ved at forfalde. I en overgangsperiode er det stadigt lovligt for ejere af hytterne at have joller liggende. I forbindelse med fredningen af Mindet blev ejerne tildelt numre, men de udløber i takt med at ejerne falder bort, så sejlads fra hytterne til slusen vil på et tidspunkt være en saga blot.

At ålefiskeriet dog også havde store tider til havs vidner følgende historie om:

"Når det regner"

Originaltegning af Svend Lind

illustrerer Velmagtsdage på Middelfart Havn

med Middelfart Havnehus som centrum

Hvis du efter disse gode historier har fået smag for ålefiskeri, skal du lige være opmærksom på Reglerne for fiskeri efter ål