Oplevelser‎ > ‎Historiens vingesus‎ > ‎

Bronzealder



Helt


Nationalmuseets 1. afdeling

 

En overpløjet bronzealdehøj i Hejls sogn syd

for Kolding, opført i to tempi.

Blandt den yngste højs randsten en helleristningssten

med skåltegn og menneskefigurer. Under oprindelig markflade under den ældste

høj, men uden forbindelse med den, en mandslang, stensat grav. På markfladen

en skeletgrav hørende til den ældste høj. I yngste høj en urnegrav. På overfladen

af ældste høj en bålplads med knogler og lerkar. Jernalder.

 

Fundsteder med beskrivelse:

http://www.bricksite.com/User_files/77e2a6aff2e2eee0187e2d63962fb029.pdf

 

 

Skalk

http://www.skalk.dk/register/VisSkalkArtikel.asp?Tidsalder=0&Emne=0&EmneTekst=&Sted=&Aar=0&Nr=0

Skåltegnet, det mest udbredte helleristnings-tegn, er en skålformet fordybning, - hugget eller slebet ind i stenen. Det kan af og til være omsluttet af en cirkel og findes i mange størrelser. Det største herhjemme har en diameter på ca. 15 cm, men i almindelighed er diameteren 2-4 cm. De ældste danske skåltegn er dateret til tidlig tragtbægerkultur (3900 f.Kr.), men de fleste er nok fra slutningen af stenalderen og fra bronzealderen. Ialt kendes skåltegnet herhjemme fra omkring 1000 lokaliteter. 

Et af Danmarks største skåltegn. Kuglepennens spids markerer bunden af skåltegnet, som er omkring 15 cm i diameter. Skåltegnet findes i Vendsyssel på en sten fra en ødelagt dysse.


338. Bygehjerg

Boplads

Vejanlæg Førrom./rom.

                              sb. 98. Der fandtes en del bopladskeramik i spredte gruber og stolpehuller.

 HAM 2349

17.07.02 Hejls

Bebyggelse - Førromersk jernalder

Grube - Førromersk jernalder

Bebyggelse - Romersk jernalder

Grube - Romersk jernalder

 At skåltegnet må opfattes som et kvindeligt kønstegn synes at fremgå af forskellige helleristninger. Det ses således på helleristningen ved Rished i Bohuslån under en kvindefigur, der står ved siden af en fallisk mandsfigur, begge med oprakte arme og spredte fingre. Da skålgruber ellers ikke forekommer, kan placeringen ikke være tilfældig. Samme anbringelse har gruber under kvindefigurer på sten fra Engelstrup og Hejls. Kvinden ved solbilledet på Aspeberget i Bohuslån står på et karakteristisk skåltegn og det ses mellem benene på en kvindefigur på Fossumristningen. På Aspeberg-ristningen er det placeret under haleroden på de fire store køer, billeder der har givet anledning til tydningen af skålgruben som gødning, der kan tænkes som frugtbarhedssymbol

med skåltegn alligevel har været brugt til ofringer af lignende art i forbindelse med den kult, der er knyttet til dem. Det er nemlig et karakteristisk træk for de større danske skålsten, at en enkelt eller flere, som oftest centralt placerede skålgruber, er betydeligt større og dybere end de øvrige, således at de virkelig fremtræder som ,,offerskåle". De kan være op til en halv snes cm i tværmål og halvt så dybe, hvorved de kommer til at ligne jernalderens mortersten og har måske også været anvendt sådan.


Helt tilbage i ældste bronzealder har der været bebyggelser i Hejlsminde området og Hejls Sogn.

I 1975 blev  der foretaget en udgravning af hustomt under Sejlshøj ved Trappendal:

vest for Rovtsvej 5, Hejlsminde, 6094 Hejls


Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 501 f.Kr.)
Rundhøj i fire faser: Før højens konstruktion lå et bronzealderhus på stedet. Ardspor indikerede at huset blev bygget på en allerede dyrket mark. Højens fase 1 bestod af en central struktur (nedgravning/dødehus/grav?) opført inde i selve huset. Begge dele nedbrændte herefter. Fra fase 2-4 tilføjedes 3 stk. enkeltgrave samt 1 stk. dobbeltgrav. Sidstnævnte beliggende midt i højen og fra højens fase 2. Jvf. endvidere Aner & Kersten 1990, no. 4393, p. 50-52..

Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 - 1101 f.Kr.)
Grav 27 (fra højens 3. fase): Stærkt forstyrret og med et markant lag af brændte ben ca. 100x38 cm. En stor del af stenlægningen var allerede pløjet bort på udgravningstidspunktet. Rester af en mulig bronzesyl samt enkelte potteskår.

Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.)
Rundhøj: Ca. 26,5 m. i diameter, omkring 2/3 af randstenene var allerede pløjet væk, en del kløvede sten i randstenskæden. Opr. højde antageligt 3-4 m., men på udgravningstidspunktet i 1975 var højen ca. 1 m. høj. I fire faser med 3 stk. enkeltgrave (alle brandgrave) samt 1 stk. dobbeltgrav (også brandgrav) midt i højen. Under højen lå restene af et 3-skibet langhus fra ældre bronzealder. I huset lå en ubestemt struktur (nedgravning/dødehus el. lign.). Endvidere fandtes ardspor.

Hus (evt. med stald), Bronzealder (dateret 1700 - 1301 f.Kr.)
Under højen lå et 3-skibet langhus fra ældre bronzealder med 5 sæt tagbærende stolper samt vægstolper. Længde: 23,5 m. Bredde: 8,5 m. 5 sæt tagbærende stolpehuller samt vægstolper. To indgange, skillerum og to ildsteder i hver sin ende af huset. Huset var brændt ned.

Brandgrav i trækiste, Bronzealder (dateret 1300 - 1101 f.Kr.)
Grav 24 og 32: Centralt placeret i højen lå en dobbeltgrav bestående af 2 stærkt nedbrudte stammekister i samme nedgravning. Kisterne var ca. 1,9 m. lange og hhv. 30 og 40 cm. brede. Dobbeltgraven (fra højens fase 2) lå gravet ned oven i højens centrale struktur midt i hustomten. I gravene lå brændte ben og smeltet bronze, i grav 32 endvidere div. bronzeredskaber og organisk materiale. Grav 32 var en mandsgrav.

Dødehus, Bronzealder (dateret 1700 - 1301 f.Kr.)
Midt i højen lå en aflang nedgravning; 4,5x2x0,85 m. I nedgravningen fandtes enkelte spredte potteskår, en flintflække samt fragmenter af træ og ben. Formodentlig har nedgravningen omfattet en mindre bygning af træ med vægge af flettede grene og lerklining samt en form for tagdækning. Strukturen tolkes som et dødehus (ikke en grav) og brændte sandsynligvis ned på samme tid som huset.

Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 - 1101 f.Kr.)
Grav 13: Brandgrav med en stenlægning der formentlig fungerede som støtte for en kiste el. lign. indeholdende de brændte ben. Stenlægningen var 1,5 m. lang, ca. 0,6 m. bred og i den fandtes et 8 cm. tykt lag brændte ben. Sandsynligvis en mandsgrav idet den indeholdt en ragekniv samt en syl af bronze.

Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 - 1101 f.Kr.)
Grav 41: Stenlægning på 200x80 cm. og primært bestående af kløvede sten. Stenlægningen fungerede formentlig som støtte for en trækiste. Graven havde været dækket af sten, hvoraf det øverste lag var pløjet bort. De brændte ben udgjorde et ca. 5-6 cm. tykt lag på 125x25 cm. Graven indeholdt fragmenter af en fibel. Spredt i fylden lå flintredskaber, keramikskår og knusesten. Disse genstande endte sandsynligvis tilfældigt i gravfylden.

Dyrkningsspor, Bronzealder (dateret 1700 - 1301 f.Kr.)
Ardsporene tydede på at mindst tre pløjninger havde fundet sted allerede før husets opførelse


bebyggelser



Comments