Hejls sogn bestod af ejerlavene Hejls og Vargaarde.

Vargaarde var indtil 1791 krongods og blev derfor matrikuleret for sig.

Helt siden 1241 har Hertugdømmet Slesvig og dermed Hejls Sogn, dog været underlagt Danske Lov (kendt som Jyske Lov) helt frem til år 1900, hvor området syd for grænsen (gennem Slusen, via Kærmølle Å og langs Kongeåen) en kort periode blev underlagt den tyske Bürgerliches Gesetzbuc, som dog allerede ved genforeningen i 1920  igen blev erstattet af Danske Lov, som en fastslået del af nu det danske kongerige.

Sognet lå i Tyrstrup Herred i Haderslevhus Len, senere Haderslev Østeramt indtil 1864.

Efter 1864 kom sognet, som et af de 8 sogne, til kongeriget og blev en del af Vejle Amt og Nørre Tyrstrup Herred eller Kolding herred.
Fra 1970 – 2007 var sognet en del af Christiansfeld Kommune og Sønderjyllands Amt.
Siden 2007 er sognet en del af Kolding Kommune i Region Syddanmark.

Hejls sogn ligger ud til Lillebælt med vand på 3 sider og danner derved en skæv trekant.
Navnet Hejls kommer vistnok af ordet hejrehals, idet kystlinjen ved Norets nordside ligner en hejrehals, der strækker sig ud mod bæltet. Landskabet udgør et skrånende terræn, der falder fra nordvest fra Skamlingsbanken mod sydøst ned mod Hejlsminde. Selve Hejls by ligger på det laveste område og danner en gryde.

Sognets bebyggelse strakte sig oprindeligt indtil omkring år 1800 fra sydvest mod nordøst og bestod af bebyggelserne Bæklund, i dag Hejls by, Midtby og Overby mod nordøst. Syd for lå de to små bebyggelser Bygebjerg og Stavnsbjerg, der kun bestod af et par gårde hver.

Mod øst ude ved Lillebælt lå krongodset Vargaarde. Vargaarde var i middelalderen et adelsgods tilhørende slægten Breide, men blev krongods i 1588. Kirken, der er fra 1200-tallet, lå lidt afsides syd for Hejls by. Længst mod sydvest lå Kær Mølle, som var sognets vandmølle fra 1600-tallet og frem til 1958.

Under Svenskekrigene i 1600-tallet blev Hejls kortvarigt centrum for begivenhederne, idet Karl den X Gustav natten mellem den 29. og 30. januar 1658 havde hovedkvarter i Hejls Præstegård, inden hans tropper dagen efter påbegyndte marchen over isen via Brandsø mod Fyn og siden videre mod København.

Efter udskiftningen i 1787 og gårdenes delvise udflytning blev bebyggelsen spredt ud over hele sognet, idet bebyggelserne Kalvehøj, Trappendal, Vargaarde Søndermark kom til efter Vargaardes udparcelering i 1791.
I slutningen af 1800-tallet voksede bebyggelsen Esbjerg op med en sådan fart, at den fik navn efter den nye by ved vestkysten. – Hejls by voksede og blev centrum med kirke, skole, præstegård, kro og forretninger. Her boede også de fleste håndværkere.

I slutningen af 1800-tallet var der i sognet en intens kamp mellem partierne Højre og Venstre og mellem grundtvigianere og Indre Mission. Den folkelige vækkelse gav stødet til bygning af Vejstrup Hejls Andels Mejeri 1888, Hejls Forsamlingshus 1880 og Hejls Brugsforening 1906. Der kom en grundtvigsk friskole 1873 – 1838 og efterskole 1891 – 1920.