Oplevelser‎ > ‎Historiens vingesus‎ > ‎

Sydbanen

I 1880 begyndte man at diskutere planer om en lokalbaner i området syd for Kolding, som efter krigen i 1864 var blevet et yderområde i kongeriget.

 I 1908 blev der lovgivet om sagen, og det blev besluttet at bygge 3 strækninger : Kolding-Hejlsminde, Kolding-Taps og Vamdrup-Taps.


 <<<<<<<<<<<<<<<<sydbanen


Kolding Sydbaner snoede sig igennem landskabet (Landevejen til Skamlingsbanken, er anlagt ovenpå jernbanedæmningen fra den nedlagte Kolding-Hejlsmindebane) via Skamlingsbanken, Grønninghoved, Sjølund, Vejstruprød, Kær Mølle, Hejls og ind ad Banedæmningen langs med den nordlige side af Hejls Nor, forbi Remisen og til Hejlsminde Station, som var endestation.
 
Banen blev indviet den 29. november 1911.
 
Sukkerroer til sukkercentralen i Kolding var en vigtig faktor i godstransporten.Passagertallet det første år var der omkring 250.000 passagerer om året og muliggjorde Hejlsmindes udbygning som feriested og turistområde.
 
Jeppe Lauridsen, der var Hejlsmindes matador fra 1883 – 1923 og som ejede pakhuset, det senere Hejlsminde Tørreri, byggede Hejlsminde Badehotel i 1912.
 
Hermed var Hejsminde blevet et yndet turistmål.
 
Den 29. marts 1940 blev det besluttet at nedlægge banen - trods modstand fra sukkerroeavlerne. Et par uger efter blev Danmark besat af Tyskland, og det blev besluttet at se tiden an.
Da vejtransporten blev voldsomt indskrænket pga. benzinmangel steg transporten af gods og passagerer kraftigt i de kommende år, men økonomien haltede.
Ved krigens slutning var materiel og anlæg meget nedslidt på grund af det store pres under krigen.
 
Da landevejstrafikken efter besættelsen kom i gang igen, var der ikke noget økonomisk eller praktisk grundlag for at videreføre Kolding Sydbaner.
Persontransporten stoppede med udgangen af september 1948, og da roekampagnen var overstået den 15. december samme år var det slut.
Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekt Robert V. Schmidt.
 

Sydbanen

 
 
 
 
Selv om der florerer en del billeder, illustrationer og historier på nettet vil vi henvise til Svend Erik Brodersens store opslagsværk om Kolding Sydbane, der samler næsten alle tråde og derfor må betragtes som oprindelig kilde til det meste materiale:


Yderligere information kan også findes her.
 
 
 
Comments