Oplevelser‎ > ‎

Hejlsminde Havn

Når man sejler fra Fænøsund og ned gennem Lillebælt, ligger der en lille hyggelig havn om styrbord, Hejlsminde Lystbådehavn.
 
Foto: Jane Terp
(Foto: Jane Terp)
 
Her er i løbet af de sidste par år lavet rigtig mange forbedringer, som gør det til en fornøjelse at gæste havnen.
 
Når man sejler ind til Hejlsminde skal man følge afmærkningsbøjerne nøje, da sejlrenden er smal, men gør man det, er det intet problem at anløbe havnen - 55º 21,7`N 09º 36,1`E.
 
Den Danske Havnelods kan du tjekke oplysninger om havnen, besejlingsforhold m.v.
 
Lystbådehavnen har 67 pladser og har de nødvendige faciliteter, bl.a. er der etableret nye bade og toiletfaciliteter på havnen, hvor der kun er adgang for sejlere, koden fås ved havnefogden eller en af de lokale sejlere.
 
 
Der er lavet grillpladser langs broerne og langs stranden, så det er næsten altid muligt at finde et sted med læ.
 
På en af de inderste kajpladser dufter der af tjære og historisk skibssejlads, for her har Vikingeskibet Freja Byrding sin stamplads i sæsonen.

Legepladsen er udbygget og der er sat net op på stranden til Beachvolley. I den lille by, som er præget af den store mængde sommerhus- og campingturister (gemt lidt af vejen på bakken nord for byen), er der restaurant, grill- og iskiosk indenfor gå afstand.

På den nærliggende campingplads er der mulighed for møntvask, samt for at leje cykler og spille minigolf. Havnefogden (havnefoged@hejlsmindehavn.com) er på havnen morgen og aften, desuden er der information på opslagstavlerne.
 

Hejlsminde Havn

 
Der arbejdes p.t. på en udvidelse af havnen.

Hen over året byder havnearealet på et væld af mere eller mindre larmende oplevelser, som det f.eks. kan opleves på denne video:

Bossle Hell Drivers i Hejlsminde


 
Comments