Fjællebroen

I dalsænkningen mellem Aller og Vejstruprød fører vejen over en bro, Fjællebroen (Fjaellebroen), som er bygget i 1830.

Det er en stenbjælkebro, som til forveksling ligner Immervad Bro på den gamle Oksevej.

Hærvejen bestod ikke kun af én vej – men var et netværk af ydmyge grus- og hulveje, som tilsammen dannede det, vi i dag kalder Hærvejen. Fællesnævneren for Hærvejens småveje var at den bedst muligt fulgte den jyske højderyg.

Teknikken på Fjællebroen er formentlig blot kopieret for at løse tilsvarende problemer, som på Hærvejen, nemlig at gøre passage af et vadested noget nemmere og mere uproblematisk.


Modsat de senere byggede broer med hvælvede gennemløb har man her konstrueret broen med forbillede i tidligere broer af træ. Broen har to gennemløb, for det samlede spænd er så stort, at man har været nødt til at afstive konstruktionen med lodrette bropiller midt i åløbet. Selve broen dannes af vandrette stenbjælker.

 



Det er den gamle hovedfærdselsåre, mellem Kolding og Haderslev og broen dannede grænseskel mellem Danmark og Tyskland fra 1864 til Genforeningen i 1920.


Det danske toldsted - Toldstedhus - ligger umiddelbart nord for Fjællebroen.
 
I dalsænkningen mellem Aller og Vejstruprød fører vejen over en bro, Fjællebroen, som er bygget i 1830.
 
 
 Da hovedvejen mellem Kolding og Haderslev blev omlagt, mistede broen sin betydning og var efterhånden ved at forfalde, Men i 1980 - 150 år efter opførelsen - blev den restaureret.

Broen er fredet og hører under Nationalmuseets Fortidsmindeforvaltning.
 
  
Comments