Oplevelser‎ > ‎Historiens vingesus‎ > ‎

Grænsen ved Hejlsminde

Bebyggelsen Hejlsminde bredte sig fra 1843 og frem. Man udskibede tegl og korn, drev fiskeri og havde kro på begge sider af udløbet.

Før 1864 gik grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen og Kolding Å.

 
Kampscene fra den anden Slesvigske krig i 1864 mellem kongeriget Danmark og Preussen. Motivet gengiver en kampscene, hvor den danske dragon Niels Kjeldsen har taget sværdet over i venstre hånd og kæmper videre mod den overlegne modstande

Da østrigerne og prøjserne besatte Danmark i 1864 flyttedes statsgrænsen mellem Danmark og Preussen til Kongeåen, hvor den forløb syd om Ribe. Kongeåen blev atter toldgrænse, denne gang oprettet af militærguvernøren forJylland , og den østrigske general Vogel von Falkenstein. Fra Villebøl  fulgte den Kongeaaen til Vamdrup sogns vestlige udkant, hvorfra den gik syd om Bastrup og Ødis sogn til midten af bugten ved Hejlsminde.

Den østligste grænseovergang var ved Hejlsminde . På broen yderst , grænsegendarm Søren Jørgensen , Hans Carl Hansen og Jens Sørensen Holdt . Siddende et par gamle Hejlsminde fisker . Broen var til den lille damper ” Turisten ” som sejlede mellem Assens og Hejlsminde og bagved et skib, som ikke er væltet, men ved at blive kalfatret(betegnelsen for det værk, der fylder mellemrummene mellem plankerne ud og gør dem vandtætte).

Da Danmark afstod Slesvig til Tyskland, fik man bl.a. 8 sogne i Slesvig syd for Kolding som kompensation: Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Hejls, Vejstrup, Taps og Ødis. Grænsen kom derfor til at gå syd for Taps, hvor man i dag forøvrigt kan besøge både Den Gamle Grænsekro og Genforenings- og Grænsemuseet.

Toldgrænsen fulgte Kongeåens vestligste løb indtil Vamdrup, hvorfra den havde tre forskellige forløb gennem landskabet alt efter hvilke problemer tolderne og gendarmerne havde med at forhindre smuglerier.

Formålet var at forebygge smugleriet , men desuagtet foregik det som aldrig før.
Den halve snes toldere der blev stationeret langs grænsen , kunne intet stille op mod de østrigske soldater, der egentlig skulle bevogte grænsen , men som selv smuglede i den helt store stil

.Således menes det, at der i efterårsmånederne 1864 blev smuglet over 3000 stude over
”von Falkenstein`s grænse ”.

Mange af de toldpligtige varer, der skulle nordpå , blev også indsmuglet , men smuglerne havde dog det problem, at det var vanskeligt at varerne transporteret , da alle bønders og fragtmænds vogne var beslaglagt til militærkørsel .

Grænseovergangen ved Hejlsminde fra den tyske side og med den danske overgang i baggrunden . Skibe af den størrelse , som ses ved kajen kunne ikke sejle ind i Mindet og måtte derfor ankre ved boldværket .

Den nye lov om toldforholdene ved landegrænsen blev stadfæstet i december 1864.
Kort tid efter samledes den internationale Grænsereguleringskommission for at afmærke den nye grænselinie .

Af Grænsereguleringskommissionens protokol (Freden i Wien 1864) fremgår:

"§ 10 Fra Grænsepælen Nr. 113 følger Grænsen den gamle Chaussee mod Nord indtil Grænsepælen Nr. 114; herfra gåer den i østlig Retning mellem Tyrstrup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 116; videre mellem Tyrstrup og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 120; herfra mellem Aller og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 124; derpå mellem Aller og Heils Sogne indtil Grænsepælen Nr. 126,

gåer herfra videre gjennem Midten af Heils-Minde-Bugt og nåer mellem de 2 Grænsepæle Nr. 127 og 128 (den første på dansk, den sidste på slesvigsk Grund) Midten af Heils-Mindebugtens Munding ved Lille Belt."

Freden efter 1864 trak således grænsen gennem slusehullet, midt gennem Hejls Nor, op langs Kær Mølle å til Kær Mølle og videre mellem Aller og Vejstrup sogne, og delte Hejlsminde mellem Danmark og Tyskland. Hejls sogn tilfaldt Danmark. Der blev opført toldboder og gendarmhuse på hver side, hvilket ikke gjorde samlivet på tværs af udløbet nemmere.

Grænsen ved Kjær mølle .

De danske grænsevagter er , fra venstre , sergenterne Hans Møller Madsen og Peder Jensen Jørgensen . Grænsestenen , som ses ved den tyske tolder til venstre , har nr. 125 Stedets dampmølle havde til huse i bygningen til højre .

Det blev grænsegendarmeriets opgave at hjælpe og beskytte tolderne i deres arbejde, samt føre kontrol med at uønskede personer ikke kom ind i landet .

Der var kun tilfælde af smugleri, hvorimod der var mange tilbagevisninger af personer som ikke var i besiddelse af gyldig legitimation .

Urolige tider indtræf desværre også, således under Den fransk - tyske Krig i 1870-71, hvor en del franske krigsfanger flygtede til Danmark.Toldere og gendarmer blev erstattet af soldater, og deres tilstedeværelse gjorde samlivet endnu mere besværligt.

De første grænselandsefterskoler blev i begyndelsen af 1890'erne oprettet i Skibelund, Hejls og Holsted. Disse skoler blev også kaldt "Kongeåskoler". Kongeåskolerne i Skibelund, Hejls og Holsted var oprettet af de sønderjyske foreninger i kongeriget. De skulle modtage sønderjyske elever og understøtte bevarelsen af dansk kultur, sprog og national bevidsthed.

Med udbruddet af første verdenskrig blev grænselinjen spærret i 1914 og enkelte broer over Kongeåen afbrudt , mens andre, som her i Hejlsminde, blev spærret med spanske ryttere. Trods denne afspærring lykkedes det mange at snige sig over grænsen enten som flygtninge eller som smuglere .

I de 56 år grænsen blev opretholdt samledes der i Slesvig adskillige grupperinger af dansksindede, der ikke ville opgive håbet om, at området igen ville komme tilbage under  dansk styre.

Efter Første Verdenskrig, blev problemstillingen om den dansk-tyske grænse taget op under fredsforhandlingerne i Versailles. I den efterfølgende fredstraktat blev det vedtaget, at Slesvig skulle inddeles i tre zoner, hvori befolkningen skulle stemme om, hvilket land man ønskede at tilhøre.

Efter afstemningen i maj 1920 forlod mange toldere og gendarmer den gamle grænse for at påbegynde arbejdet langs den nuværende grænse. Dansk militær overtog kontrollen med Nordslesvig (Sønderjylland). I juni kom der dansk forvaltning, og kronen afløste den tyske mark. Den 15. juni, på Valdemarsdag, blev området officielt forenet med Danmark som de sønderjyske landsdele.

Genforeningen blev fejret af flere omgange, men især den 10. juli 1920 fik en særlig betydning. Den dag markerede kong Christian X Genforeningen ved at ride over Kongeåen på sin hvide hest. En begivenhed, der for mange er blevet selve billedet på Genforeningen.

I Danmark var man ved Genforeningens i 1920 af den opfattelse, at man i Danmark havde svært ved at måle sig med den tyske kunst og kultur. Der blev det vedtaget, at der skulle gøres en ekstra indsats for kunsten og kulturen i Nordslesvig.

Kilde: Karikatur tegning af Valdemar Møller, trykt i "Blæksprutten" 1920. Karikaturen viser danske kunstnere der kommer til Nordslesvig. 

På trods af at Genforeningen kunne fejre sit 90 års jubilæum i 2010, er Kongeågrænsen langt fra glemt.

Man oplever til stadighed de mange markeringer af grænsen, når man bevæger sig i det gamle grænseland:

Nogle bygninger syd for den "danske grænse" bærer diskret præg af "dansksindede bygninger", nogle bygninger fik hoveddøren flyttet om fra syd til nord, for at vise åbenhed overfor det danske, og tysk byggestil forekommer i vid udstrækning syd for grænsen.

På det mere ubevidste plan vil man stadigt kunne opleve mennesker syd og nord for "grænsen", som har svært ved helt at acceptere de "nye" tilhørsforhold. Selv i efterkommere af de generationer der oplevede grænsen, hviler en iboende modvilje, selv om de på det bevidste plan, ikke helt ved hvor den kommer fra eller hvorfor.

Det kunne være alt fra diskussioner om børn skulle gå i skole nord eller syd for "grænsen" og om man skulle være medlem af foreninger med principielt samme indhold, nord eller syd for "grænsen".

Ikke alle ved helt hvor det kommer fra, men givet er det, at små holdningsforskelle stadigt vil kunne spores i oldebørnene efter de generationer der oplevede grænsedragningen.

Så selv om grænserne udfordrede kreativiteten, kan man vel kun konkludere, at grænser og ufrihed ikke nødvendigvis er af det gode.


 

Comments