Jeg har andre steder på hjemmesiden opfordret vores lokale befolkning til at sprede budskabet om vores herlige område til offentlige databaser, og en forfatter (redaktionen bekendt) har nu gjort sig den umage at lægge Hejls og Hejlsminde på Wikipedia. En stor del af historien er hentet fra hejlshejlsminde.dk, men det gør ikke beskrivelsen ringere. Tværtimod gav det anledning til, at en slåfejl, som var overleveret fra et lokalt udarbejdet undervisningsmateriale, havde sneget sig ind på hjemmesiden. Fejlen blev konstateret af den pågældende forfatter og fejlen er nu rettet. Så jo flere øjne, jo bedre kvalitet. Mange har allerede kontaktet redaktionen for afklaring, og det bliver modtaget positivt, evalueret, og som nu rettet, hvis der er tale om faktuelle fejl. http://da.wikipedia.org/wiki/Hejls http://da.wikipedia.org/wiki/Hejlsminde http://www.frejabyrding.dk/historie.htm http://da.wikipedia.org/wiki/Hejls_Kirke http://da.wikipedia.org/wiki/Hejls_Sogn |
Lokal information >